Vi vil spørge, om du vil deltage i et forskningsprojekt som bliver lavet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Før du beslutter, om du vil deltage i forskningsprojektet, skal du fuldt ud forstå, hvad projektet går ud på, og hvorfor vi gennemfører projektet. Vi vil derfor bede dig læse denne deltagerinformation grundigt igennem.
Når man har en psykiatrisk sygdom, har man en større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse - og vi ved at kropsutilfredshed spiller en stor rolle.
Body Project er et velafprøvet forebyggelsesprogram til unge med kropsutilfredshed, som har vist sig at kunne reducere udviklingen af spiseforstyrrelser. I Body Project deltager man aktivt i snakke om hvordan samfundet og sociale medier påvirker vores opfattelse af krop og udseende i en gruppe af ligesindede. Vi ønsker at undersøge om Body Project kan hjælpe til at færre unge kvinder med psykiatrisk sygdom udvikler en spiseforstyrrelse inden for en 2 år. Vi vil også undersøge, om Body Project kan mindske spiseforstyrrelsessymptomer og kropsutilfredshed generelt, samt forbedre livskvaliteten og øge antallet med normal vægt målt i perioden.
Vi vil teste effekten af Body Project ved at sammenligne det en anden indsats. Det vil sige, at du tilfældigt vil blive tilbudt enten Body Project eller ugentlige skrive-øvelser og ikke selv kan vælge. Body Project tilbydes som online gruppeforløb med 6-8 deltagere i hver gruppe. I vil mødes 4 gange á 1 time. Gruppene ledes af to unge, der er uddannet til at lede Body Project grupper. Ved skrive-øvelserne skal du én gang om ugen skrive om, hvordan du har det med din krop. I projektet skal deltage 300 i alderen 15-25 år.
Vi håber du vil få det bedre med din krop ved at deltage i projektet. Hvis Body Project viser sig at kunne reducere antallet af unge kvinder med psykiatrisk sygdom, der udvikler en spiseforstyrrelse, vil det forhåbentligt kunne tilbydes som et forebyggelsesprogram til andre unge i risiko for udvikling af spiseforstyrrelser. Dette vil kunne være en stor gevinst både samfundsøkonomisk i Danmark og for de enkelte unge.
Hvis du vælger at deltage, skal du være indstillet på at deltage i alle 4 online mødegange eller tage imod opfordringen om skriveøvelserne. Derudover vil du blive interviewet af en deltager fra forskergruppen, så vi kan afklare i hvilken grad du har symptomer på en spiseforstyrrelse. Hvis du har en spiseforstyrrelse, kan du ikke deltage i projektet, og så vil vi tale med dig om, hvordan du kan få hjælp til dette. Du vil også blive bedt om at udfylde et spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder både spørgsmål om din psykiatriske diagnose, og hvordan du har det med mad, krop, vægt, andre og dig selv. Når vi har alle oplysninger, trækker vi lod ved hjælp af et computerprogram for at finde ud af, om du skal have Body Project tilbuddet eller skrive-øvelserne. Hvis du siger ja til at være med, siger du samtidig ja til at vi må optage Body Projekt gruppemøderne. Disse optagelser opbevares sikkert og fortroligt og vil blive brugt til at uddannet gruppeledere. De kan dog også blive brugt til forskning med henblik på at gøre os klogere om temaer, der har betydning for unges kropsutilfredshed.
Når vi har alle oplysninger, trækker vi lod ved hjælp af et computerprogram for at finde ud af, om du skal have Body Project eller skrive-øvelserne. Hvis du siger ja til at være med, siger du samtidig ja til at vi må optage Body Projekt gruppemøderne. Disse optagelser opbevares sikkert og fortroligt og vil blive brugt til at uddanne gruppeledere. De kan dog også blive brugt til forskning med henblik på at gøre os klogere på hvad, der har betydning for unges kropsutilfredshed.
Hvis du vælger at være med, betyder det også, at vi vil sende dig spørgeskemaet igen ved afslutning af forløbet samt ½, 1 og 2 år efter. Ved 1 og 2 år vil vi også interviewe dig igen, så vi kan måle, i hvilken grad skriveøvelser og Body Project har haft indflydelse på risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Projektet er startet af forskere (Loa Clausen, Caroline Bruun Abild), som ikke har nogen økonomisk interesse i projektet. Du får ikke penge for at deltage i projektet. Projektet har modtaget økonomisk støtte af Danske Regioner (DKK 1.483.000)
Body Project er afprøvet i andre lande flere gange uden bivirkninger, og vi forventer derfor heller ikke, at der er nogen risiko for dig ved at deltage.
Hvis forsøget mod forventning skulle vise sig at have en negativ effekt stoppes det. Hvis en deltager under gruppeøvelserne skulle blive indlagt, vil hun enten få mulighed for individuel samtale eller få udskudt gruppeøvelsen.
Alle oplysninger bliver opbevaret i en sikker database ved Aarhus Universitet i overensstemmelse med Databeskyttelseslovgivningen.
Her ligger oplysningerne så længe projektet kører og der stadig laves analyser. Alle resultater vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og til videnskabelige møder. Alle resultater offentliggøres anonymiseret, det betyder at du ikke vil kunne blive genkendt. Vi håber, at du på baggrund af deltagerinformation og samtalen, har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i forskningsprojektet, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om måske at deltage. Hvis du eller dine forældre har spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os.
I første omgang vil vi bede dig diskutere fordele og ulemper ved at deltage med dine nærmeste, og særligt dine forældre, hvis du er under 18. Når du har overvejet din deltagelse, og hvis du ønsker at deltage i projektet, vil vi bede dig udfylde samtykkeerklæringen, som du finder link til i følgebrevet til denne deltagerinformation.
Husk at det er helt frivilligt at deltage, og du kan til hver en tid, og uden grund, trække dit samtykke tilbage. Vi vil opfordre dig til at læse dine rettigheder som forsøgsdeltager her: før du beslutter dig
Med venlig hilsen
Caroline Bruun Abild | Loa Clausen
Projektleder | Seniorforsker
Caroline.Christiansen@rm.dk | loaclaus@rm.dk
Vi skriver, for at informere dig om, at din datter er interesseret i at høre mere om et forskningsprojekt, som bliver lavet af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. For at du bedst kan støtte din datter i at sige ja eller nej til at deltage i forskningsprojektet, skal du fuldt ud forstå, hvad projektet går ud på, og hvorfor vi gennemfører det. Vi vil derfor bede dig læse denne deltagerinformation grundigt igennem og deltage i et video-møde
Når man har/har haft en psykiatrisk sygdom, har man en større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse - og vi ved at kropsutilfredshed spiller en stor rolle.
Body Project er et velafprøvet forebyggelsesprogram til unge med kropsutilfredshed, som har vist sig at kunne reducere udviklingen af spiseforstyrrelser på sigt. I Body Project deltager man, i en gruppe af ligesindede, aktivt i snakke om, hvordan samfundet og sociale medier påvirker vores opfattelse af krop og udseende.
Vi ønsker at undersøge om Body Project kan hjælpe til at færre unge kvinder med psykiatrisk sygdom udvikler en spiseforstyrrelse inden for 2 år. Vi vil også undersøge, om Body Project kan mindske spiseforstyrrelsessymptomer og kropsutilfredshed generelt, samt forbedre livskvaliteten og øge antallet af personer med normal vægt.
Vi vil teste effekten af Body Project ved at sammenligne det med en anden indsats. Det vil sige, at din datter tilfældigt vil blive tilbudt enten Body Project eller ugentlige skrive-øvelser og ikke selv kan vælge. Body Project tilbydes som online gruppeforløb med 6-8 deltagere i hver gruppe. De vil mødes online 4 gange á 1 time. Grupperne ledes af to unge, der er uddannet til at lede Body Project grupper. Ved skrive-øvelserne skal man én gang om ugen skrive om, hvordan man har det med sin krop. Vi forventer og håber at ialt 300 unge kvinder i alderen 15-25 år vil deltage i projekte
Vi håber din datter vil få det bedre med sin krop ved at deltage i projektet. Hvis Body Project viser sig at kunne reducere antallet af unge kvinder med psykiatrisk sygdom, der udvikler en spiseforstyrrelse, vil det forhåbentligt kunne tilbydes som et forebyggelsesprogram til andre unge i risiko for udvikling af spiseforstyrrelser. Dette vil kunne være en stor gevinst både samfundsøkonomisk i Danmark og for de enkelte unge.
Hvis din datter vælger at deltage, skal hun være indstillet på at deltage i alle 4 online mødegange eller tage imod opfordringen om skriveøvelserne. Derudover vil hun blive interviewet af en deltager fra forskergruppen, så vi kan afklare i hvilken grad hun har symptomer på en spiseforstyrrelse. Hvis hun har en spiseforstyrrelse, kan hun ikke deltage i projektet, og vi vil i stedet tale med hende om, hvordan hun kan få hjælp til dette. Hun vil også blive bedt om at udfylde et spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder både spørgsmål om hendes psykiatriske diagnose(r), og hvordan hun har det med mad, krop, vægt, andre og sig selv. Hvis hun vælger at være med, betyder det også, at vi vil sende spørgeskemaet igen ved afslutning af forløbet samt ½, 1 og 2 år efter. Ved 1 og 2 år vil vi også interviewe igen, så vi kan måle, i hvilken grad skriveøvelser og Body Project har haft indflydelse på risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Projektet er startet af forskere (Loa Clausen og Caroline Bruun Abild), som ikke har nogen økonomisk interesse i projektet. Din datter får ikke penge for at deltage i projektet. Projektet har modtaget økonomisk støtte af Danske Regioner (DKK 1.483.000)
Body Project er afprøvet i andre lande flere gange uden bivirkninger, og vi forventer derfor heller ikke, at der er nogen risiko ved at deltage.
Hvis forsøget mod forventning skulle vise sig at have en negativ effekt stoppes det. Hvis en deltager under gruppeøvelserne skulle blive indlagt, vil hun enten få mulighed for en individuel samtale og evt. få udskudt gruppeøvelsen.
Alle oplysninger bliver opbevaret i en sikker database ved Aarhus Universitet i overensstemmelse med Databeskyttelseslovgivningen.
Her ligger oplysningerne så længe projektet kører og der stadig laves analyser. Alle resultater vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og til videnskabelige møder. Alle resultater offentliggøres anonymiseret, det betyder at din datter ikke vil kunne blive genkendt.
I første omgang vil vi bede dig/jer diskutere fordele og ulemper ved at deltage med din datter. Du kan fx stille spørgsmål som ”Hvad håber du at få ud af at deltage?”, ”Hvordan vil du have det med at deltage i gruppe-samtaler, hvor I skal snakke om kroppen?” og ”Har du tid og overskud til at deltage?”.
Hvis din datter ønsker at deltage i projektet, bedes du/I kontakte os med henblik på et video-møde hvor vi vil gennemgå denne deltagerinformation. Herefter vil vi bede dig/jer underskrive en samtykkeerklæring, som du/I vil modtage link til i e-boks. Vi vil kraftigt opfordre dig til løbende at spørge ind til, hvordan det er at være med i projektet.
Husk at det er frivilligt at deltage, og at du/I til hver en tid, og uden grund, kan trække samtykket tilbage. Du/I kan læse om rettigheder som forsøgsdeltager her før du beslutter dig
Med venlig hilsen
Caroline Bruun Abild | Loa Clausen
Projektleder | Seniorforsker
Caroline.Christiansen@rm.dk | loaclaus@rm.dk